Vi arbejder med og for mennesker
Der er ikke to mennesker der ens. Derfor er det socialpædagogiske arbejde også uforudsigeligt. Der ikke én pædagogisk metode eller tilgang, der er svaret på alle menneskers udfordringer. Forskellige mennesker har brug for forskellige former for indsatser, og således tilpasser vi indsatsen og de metodiske greb fleksibelt efter den enkeltes behov. Vi arbejder bl.a. med og lader os inspirere af metoderne Low Arousal, Spejling og Jeg-støtte, Non Violent Resistance (NVR), Positiv Psykolog, Netværksteori, Bonding og Bridging (tilknytning og brobygning), hvilket harmonerer med vores menneskesyn og vores værdier om vedholdenhed, motivation, energi og fleksibilitet.
Samarbejdspartnere
Metoder
Low arousal
Ifølge Bo Hejlskov Elvèn (Elvèn & Sjölund, 2019), så gør mennesker deres bedste, hvis de kan, ud fra de forudsætninger de har. Menneskers problematiske adfærd er altså hverken…
bevidst eller udspekuleret. Vi arbejder derfor på at give de børn, unge og familier, vi samarbejder med, de bedste forudsætninger for at indgå i fællesskaber ved at understøtte, at de udvikler selvkontrol og mindsker problemskabende adfærd, som kan forhindre dem i at deltage i samfundets almene sociale og faglige fællesskaber.
Spejling og jeg-støtte
Ifølge Lars Rasborg (Rasborg, 2013) er spejling at fortælle barnet, den unge eller familien, hvad pædagogen fornemmer og tænker, men som ikke udtales eller vises direkte.
Ved at gøre dette forsøger pædagogen at komme tæt på den andens øjeblikkelige tilstand for på den måde at være med til at bære, forstå og regulere svære oplevelser, følelser og tanker. Hvis spejlingen er vellykket, vil barnet, den unge eller familien føle sig set, hørt og forstået.
De fleste pædagoger har gode og relevante fornemmelser for, hvad der foregår hos de mennesker, de samarbejder med eller i de sociale fællesskaber, som de har ansvaret for. Vi bestræber os på at spejle de mennesker, vi samarbejder med, for at give dem mulighed for at forstå sig selv, egne følelser, egen adfærd samt deres indvirkning på de fællesskaber de indgår i.
Non-Violent Resistance
Ifølge Haim Omar (Omar, 2004) er Non Violent Resistance en metode til at arbejde konfliktnedtrappende, nærværende og omsorgsfuldt med børn, unge…
og familier med et højt konfliktniveau og/eller udadreagerende adfærd. Det betyder, at de professionelle, men også familien, må arbejde med autoritet og relationer på nye måder. Det handler om at få familie, netværk og professionelle til at gøre noget andet, end det de plejer, således at barnets og familiens adfærd og relationer udvikler sig på en, for dem og omgivelserne, acceptabel måde.
Positiv psykologi
PLAY er inspireret af positiv psykologi. Vi udstråler åbenhed og glæde i vores samarbejde. Af erfaring ved vi, at negative tanker og forventninger ofte fylder hos…
de børn, unge og familier, vi samarbejder med. Derfor får de det modsatte i PLAY. Når vi er glade, begejstret og åbne, så er der langt større chance for, at dem, vi er sammen med, også bliver glade, begejstret og åbne for muligheder. Derfor er energi, glæde og smil et vigtigt kendetegn for os i vores daglige virke.
Netværksteori / arbejde
Socialpædagogisk arbejde er ikke en solo disciplin. For at skabe en bæredygtig rejse mod trivsel, udvikling og læring er vores arbejde altid fokuseret på at skabe et konstruktivt…
samarbejde med eksempelvis forældre, lærere og andre ressourcer i barnets, den unges eller familiens liv. Herved sikrer vi, at de relevante ressourcer kommer i spil. I den proces skabes fundamentet for et netværk – både det professionelle og det private netværk.
Et kendetegn for mange mennesker i udsatte positioner er manglende ressourcer både hos sig selv og i kraft af et manglende netværk. Derfor er PLAY meget optaget af at samarbejde med eller skabe et velfungerende netværk for barnet, den unge eller familien med gode relationer til andre mennesker – fx i skolen, i fodboldklubben, m.v.
Bonding og Bridging (tilknytning og brobygning)
I forlængelse af vores netværkssyn – og arbejde er det naturligt at indtænke bonding/tilknytning og bridging/brobygning. PLAY arbejder for at skabe stærke, trygge og tillidsfulde relationer i…
en 1:1 konstellation – altså Bonding. En god og tryg relation er en forudsætning for at komme videre, og for at man kan yde støtte og vejledning – bygge bro til bæredygtige netværk og fællesskaber i almensamfundet – altså Bridging. Alt sammen så barnet, den unge eller familien samlet set bliver uafhængig af hjælp og støtte. Det handler om at udfordre barnet, den unge eller familien og arbejde med de ting, der er svære.
Den faciliterende pædagog
PLAY arbejder med aktivitetspædagogik. Vi motiverer, udfordrer og skaber relationer gennem aktiviteter. Grundelementet er, at barnet/den unge eller familien aktivt deltager i det, der er evner til og interesse for. Gennem aktiviteter gives positive oplevelser af at kunne noget og være god til noget, hvilket øger troen på sig selv og motivationen for at handle anderledes og udvikle sig. Negative følelser forsvinder for en tid, og der skabes grobund for succesoplevelser. Barnet/den unge eller voksne får oplevelser, der er med til, at man ser sig selv i et andet lys og får en anden fortælling om sig selv. Det påvirker ikke bare den enkelte, men også omverdenens syn i en positiv retning.
Vi ser således pædagogens rolle som faciliterende for, at der skabes bæredygtige forandringer for den enkelte, familien, skolen etc. – dette med henblik på at den socialpædagogiske indsats enten kan minimeres eller helt udfases.
Brobygning ind i et alment fællesskab
Det er i fællesskaberne, at vi socialiseres til samfundets normer, regler og værdier – uanset om det er skolen, foreningen eller på jobbet. Det at være en del af et alment fællesskab giver en mulighed for at få nyt perspektiv på sine egne evner og ressourcer gennem aktiviteter og mødet med andre. Det er her, man kan spejle sig, lære om sig selv og andre og se sig selv som en ressource. Det er derfor, vi samarbejder om at finde dét fællesskab, der passer til den enkelte.
PLAY støtter og vejleder derfor de børn, unge og familier, vi samarbejder med, så de kan tilegne sig mod, selvtillid og kompetencer til at varetage en meningsfuld hverdag.
Et grundlæggende dilemma i socialpædagogikken er, at socialpædagogen på den ene side skal hjælpe den anden med at tilpasse sig samfundets normer, værdier og krav, og på den anden side skal socialpædagogen støtte den anden i at blive et selvstændigt tænkende og handlende menneske, der kan træffe egne valg og forme sit eget liv på en meningsfuld måde.
Vi ved nødvendigvis ikke, hvad det gode liv er for den enkelte, men vi vil gerne hjælpe med at finde frem til det mest meningsfulde liv, som også harmonerer med samfundets krav og forventninger.
Du kan se eksempler på, hvordan vi samarbejder med mennesker mod fælles mål under Ydelser.
